Shockwave-behandling PDF Udskriv Email


Takket være en ny behandlingsmetode kan flere kroniske lidelser i bevægeapparatet nu afhjælpes ved hjælp af bl.a radierende chokbølger.

En kronisk tilstand i bevægeapparatet kan skyldes at kroppens vævsstrukturer efter en påført skade har haft ringe ophelingsbetingelser eller blot ikke er helet tilfredsstillende.

Ved anvendelse af chokbølgeterapi påvirkes kroppens væv, sener og muskler, så kraftigt at stadiet på den kroniske skade bringes tilbage til en akut fase. Det giver kroppen mulighed for at påbegynde ophelingen på ny.

Med denne nye terapiform er det således muligt at afhjælpe blandt andet

  • Tennisalbue eller golfalbue
  • Skuldersmerter med eller uden forkalkning af sene
  • Smerter i hæl og fodbuen med eller uden hælspore
  • Fortykkelse og arvæv af achillessenen
  • Løberknæ eller springerknæ
  • Kroniske triggerpunkter


Der er således tale om en række indikationer, hvor det tidligere kunne komme på tale at søge til blokadebehandling eller i nogle tilfælde kirurgisk behandling.

Chokbølgeterapi er en effektiv behandlingsform, som har begrænsede bivirkninger. Afhængig af behandlingsområde og patientens smertetærskel vil der kunne opstå ødem, blå mærker og smerte under behandlingen, som skyldes den energi der overføres til vævet.

Prisen for chokbølgeterapi er 200,- som en tillægspris. Der ydes ikke tilskud fra den offentlige sygesikring eller Sygeforsikringen Danmark til chokbølgeterapi.

Yderligere information vedrørende chokbølgeterapi fås ved at rette henvendelse til Fysioterapien Færch Huset.

En god hjemmeside, som beskriver de mange lidelser, hvor chokbølgebehandling kan hjælpe, tryk her!

 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack