|
Bassintræning gør det muligt på en skånsom, men effektiv måde, at genoptræne og smertelindre kroppens led og løsne muskelspændinger i forbindelse med et sygdomsforløb, smerter eller en skade. Træningen er primært koncentreret om kredsløbs- stabilitets og mobilitetstræning. På grund af vandets modstand og opdrift, er det muligt at graduere øvelsernes sværhedsgrad til den enkelte deltager.
Træningen foregår på hold á 6-8 personer i 34 grader varmt vand og henvender sig til alle der skal optrænes efter f.eks. en skade, har dårlig ryg eller kroniske sygdomme som gigt, lammelser efter en blodprop og muskelsvind. Men bassintræning giver også stor smertelindring hvis du har whiplashsmerter, fibromyalgi eller er hypermobil. Er du gravid eller har født, så er bassintræning en både skånsom og styrkende træningsform der pga. vandets opdrift og modstand giver både aflastning og udfordring. Inden du starter i bassin, vil du gennem en samtale med din fysioterapeut få vurderet dit træningsbehov og ønsker, så du opnår det bedst mulige resultat.
Stefan Kragh har efteruddannelse indenfor bassintræning og underviser på alle hold. Træningen foregår på Holstebro Kommunes Rehabiliteringscenter, Thorsvej 69, 7500 Holstebro. Vi har hold mandage og fredage.
Sygesikringen danmark giver tilskud til bassintræning hvis du har en henvisning fra din læge.
Kontakt klinikken for yderligere oplysninger og tilmelding.
|